Denne side anvender cookies for at opnå en bedre oplevelse på siden. Hvis du fortsætter, samtykker du til dette, men du kan til enhver tid ændre dine indstillinger for cookies ved at følge dette link

Flere råd til jobsøgning?

Hays og Sociale Medier

GODE RÅD FRA HAYS' REKRUTTERINGSKONSULENTER

Kunsten at sige op

I dagens samfund, hvor ansættelse ikke længere er for livet, er det at sige op, noget som mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres karriere. En opsigelse skal overholde en vis etikette, hvis man skal sikre en gnidningsløs overgang. Nedenstående spørgsmål og råd skal hjælpe til, at håndtere situationen på den mest fejlfrie måde

.kunstenatsigeop 

Hvis du bliver i tvivl

Tænk dig grundigt om, før du træffer din endelige beslutning. Du ved hvad du har, men ikke rigtigt hvad du får. Det er derfor utroligt vigtigt, at du er fuldstændigt sikker på dit jobskifte. Din chef eller kolleger kan betegne dig som illoyal eller gå efter pengene og gøre dig usikker. Så før du beslutter dig, skal du overveje følgende:

• Hvad er fordele og ulemper ved dit nuværende og nye job?
• Har du udnyttet alle karrieremuligheder hos din nuværende arbejdsgiver?
• Ville du skifte job, hvis du blev tilbudt mere i løn eller en forfremmelse?
• Hvad siger dit hjerte? Hvad siger dit hoved? Lyt til dit hoved.
• Tænk tilbage på årsagen til, at du oprindeligt søgte nyt job. Hvad var du utilfreds med? Er det sandsynligt, at disse forhold vil ændre sig?
• Lad dig ikke påvirke af velmente kommentarer fra venner eller familie, såsom ”Men du er jo faldet så godt til” og ”Tænk på bilkøerne ind til centrum”.
• Lad dig ikke ændre mening ved at forestille dig, hvad kollegaer eller din chef vil sige – ”Det bliver ikke det samme uden dig” eller”'Du stod næst til at blive forfremmet”.

Vær positiv – undervurder ikke dig selv. Hvis du har mål og ambitioner, så grib ud efter dem! Det er værd at huske på, at vi i gennemsnit tilbringer otte timer på arbejdet hver dag. Det er 40 timer om ugen, for ikke at tale om overarbejde!

 Jobsøgning

 

 

En god afslutning

I en perfekt verden er det behageligt og ganske enkelt at sige op. Din chef er forstående og støtter dine behov, og der opstår ingen dårlige vibrationer. I den virkelige verden er det sjældent så enkelt.

Den måde, hvorpå du håndterer din opsigelse, påvirker din karriere. Hvis du overholder etiketten, kan du opnå stor tillid i din fremtidige karriere. Griber du derimod din opsigelse forkert an, kan det blive uheldigt for din nærmeste fremtid. I sidste ende er gode referencer ikke bare værdifulde men ganske enkelt nødvendige.

Når du har besluttet dig for at sige op, er din vigtigste opgave at informere din chef. En skriftlig opsigelse er den formelle måde at kommunikere din handling på, og samtidig er det et juridisk dokument, der angiver fra hvilken dato, din opsigelse gælder.

Hvordan du skriver brevet, afhænger af omstændighederne omkring din afgang. Ved en almindelig opsigelse bør brevet indeholde modtagerens navn, tidsrummet du har været ansat, dato for opsigelsen samt din underskrift.

Hvis du forlader dit job under gode omstændigheder, eller du er særlig ked af at forlade gode kollegaer og venner, kan du takke din chef for det gode samarbejde og udtrykke din beklagelse. Brevet kan således være med til at sikre en god overgang, samt at du efterlader et godt forhold til din tidligere arbejdsgiver.

Hvis din opsigelse på den anden side skyldes dårlige arbejdsbetingelser, eller endnu værre et sammenstød med din chef eller en kollega, bør man ikke gå i detaljer. Skriv ganske enkelt, at du vil sige din stilling op. Husk på, at brevet kun har ét formål – at informere din arbejdsgiver om den dato, hvor du vil afslutte dit ansættelsesforhold. Hold det helt enkelt og præcist, og undgå at sætte bitterhed på skrift.

Hjælp – hvordan fortæller jeg det til min chef?

Du har truffet beslutningen og skrevet din opsigelse, der juridisk fortæller din arbejdsgiver om din handling. Hvordan har du det?

Det er ikke ualmindeligt at have blandede følelser. Den første følelse er ofte skyld, fordi man svigter sin chef og sine kollegaer. Så bliver du måske bekymret. Du forestiller dig det tidspunkt, hvor du skal fortælle din chef, at du forlader firmaet, og du forsøger at forestille dig deres reaktion. Hvordan bliver det i opsigelsesperioden? Hvordan vil de behandle dig? Hvad nu hvis de forsøger at overtale dig til at blive? Eller slet ikke reagerer på det? Det er naturligt, at det er trist at forlade venner på arbejdet.

Mind dig selv om, at du ser frem til dit nye job. Men på den anden side ved du, at du stadigvæk skal fortælle din chef det!

Tænk på, at de fleste mennesker, inklusiv din chef, har været eller kommer i samme situation. Selvom du måske har været en vigtig del af teamet, går virksomheden ikke ned uden dig. Du er ikke den første, der siger op, og du vil heller ikke være den sidste – så hold op med at pine dig selv!

Der er ikke noget ”ideelt tidspunkt” at sige op på. Men stol på dig selv, og brug din sunde fornuft:

• Hold det fortroligt – din chef vil sætte pris på at du selv vil bestemme, hvem der skal vide det, og hvornår det skal være almen viden.
• Vælg det rette tidspunkt til at fortælle din chef det – er han eller hun stresset eller presset, kan det være en god idé at vente lidt.
• Vær afklaret med din grund til at forlade jobbet – hvis det er nødvendigt, så øv dig.
• Hvis du ikke vil fortælle, hvor du skal arbejde, er du i din fulde ret til ikke at afsløre dette.
• Vær forberedt på en negativ reaktion og tilmed vrede – tag det roligt, og gentag blot dit ønske. Husk, du kun siger op – den første reaktion vil lægge sig.
• Hvis du skal overdrage jobbet til en kollega eller ny person, skal du forsikre din chef om, at du vil være behjælpelig og samarbejdsvillig – vær ikke negativ.
• Husk, hvorfor du forlader jobbet og hold på dit!

Hvis du er velforberedt, når du siger op, behøver denne ikke være en afskrækkende oplevelse.
 

Forny din karriere

Tag næste skridt i din karriere og lad os hjælpe dig.

Jobsøgning

|