Kontakt os
Her er du:

Den gode LinkedIn profil
Jobsøgning på LinkedIn

En kvinde fokuserer på sin tablet.

Hvad er en attraktiv LinkedIn profil?

Som jobsøgende er det vigtigt at profilere sin LinkedIn profil på den helt rette måde, så man er nem at finde på mediet for headhuntere og virksomheder.

Vi har lavet en guide fyldt med gode råd til, hvordan du kan få dig en attraktiv LinkedIn profil.

Skab en attraktiv linkedin profil og få fat i drømmejobbet

LinkedIn er ét af dit mest vigtige redskaber i jagten på drømmejobbet. Men hvad der er endnu vigtigere i jagten på drømmejobbet, er, at du har en attraktiv profil. Ligesom med dit CV er det vigtigt, at du kort og præcist fremlægger, hvad dine kompetencer er, og hvordan du kan skabe eller allerede skaber værdi for en virksomhed.

Optimér din profil

Profilbillede, baggrund, titel, opstilling, valg af ord og dit netværk er alle elementer, som du bør have for øje, når du laver eller optimerer din LinkedIn profil.

  1. Dit profilbillede og baggrundsbillede er et vigtigt element, som du kan bruge til din fordel. Brug det til at vise, hvem du er som person. Afspejl din personlighed og din faglige identitet. Der er forskel på alle brancher, så vær bevidst om dine valg og sikr dig, at de passer til din branche.

  2. Din titel er det første folk, der besøger din profil, møder. Derfor bør du vinkle din titel, så den giver et godt indblik i, hvad dine kompetencer er, og hvordan du er som medarbejder. Her er dine valg af ord utrolig vigtige, da det har stor værdi for den måde, du bliver anset på.

  3. Du skal se dit resumé eller faglige profil, som din måde at fange læserens opmærksomhed på, og det skal være i en sådan grad, at det potentielt kan lede til et job. Her er det vigtigt, at du gør det klart, hvad dine kernekompetencer er, hvordan du skaber værdi for virksomheden, hvad der motiverer dig, og hvad du brænder for. Husk igen, at dine ordvalg er meget vigtige. Da det er med til at danne et indtryk om, hvordan du er som person og medarbejder.

  4. Søger du job på tværs af markeder – internationalt og globalt – bør du lave dine profil på flere sprog. Primært på dit modersmål og engelsk. Søger du job i Spanien på spansk, og du kan spansk, er det også vigtigt, at du også laver en profil på spansk.

  5. Netværk, netværk, netværk. Brug dit netværk og relevante jobopslag som inspiration for, hvilke søgeord du bør inkluderer i din profil. Det kan sagtens være, at du har beskrevet de samme kernekompetencer, men du bruger måske ikke det gængse lingo. Afspejl dig selv i dine kolleger fra branchen og tal til modtagerne, så de ikke er i tvivl.

  6. Din erhvervserfaring og uddannelse er ligesom i dit CV af virkelig høj betydning. Det er vigtigt, at du tydeligt, præcist og konkret fortæller, hvad dine kompetencer og ansvarsområder er, og hvordan du kan skabe eller skaber værdi for en virksomhed. Har du skabt nogle håndgribelige resultater, så for guds skyld: Vis det!

  7. Sikr dig, at dine kontaktoplysninger fremgår tydeligt, så du kan blive headhuntet på LinkedIn. Informer gerne om dit private telefonnummer, din e-mail og evt. hvilket tidsrum du helst vil træffes på, så du hurtigt kan kontaktes af headhunteren. Du skal kun gøre dette, hvis du føler dig tryg ved at offentliggøre dine kontaktoplysninger. Vi har gode erfaringer med kandidater, som har deres kontaktoplysninger tilgængelige, især hvad angår hasteopgaver. Dette øger chancen for, at du bliver en del af en hurtig proces.

Fremgå som jobsøgende

Vis headhuntere og dit netværk, at du leder efter nye jobmuligheder med “OpenToWork” funktionen. Det viser, at du er interesseret og klar på nye udfordringer og giver headhuntere og rekrutteringsspecialister et fingerpeg om, at du er gerne vil kontaktes.

Sørg for at holde din profil opdateret

Det er vigtigt, at du sørger for at opdaterer og vedligeholde din profil, så det kan ses, at du er aktiv. Det sender et godt signal til virksomheder samt headhuntere og rekrutteringskonsulenter.

Overvej nøje indholdet på din profil

Skriv alt hvad du har kendskab til af programmer og andre kompetencer, og sørg for at de er synlige et sted på din profil. Headhuntere søger efter kendskab til specifikke programmer og kompetencer, hvorfor det er vigtigt at du inddrager alt, hvad du har kendskab til, så du dukker op i deres søgning.

Det er også vigtigt at lægge projekter op, som du har arbejdet på, så de kan se nogle eksempler på, hvad du har lavet tidligere.

Skriv gerne om dig selv i dit summary og sørg for at fremhæve dine kernekompetencer i dette felt.

Under feltet experience, bør du uddybe alle dine tidligere erfaringer. Det er ikke nok at skrive at du har været tidligere ”IT-udvikler”, skriv derimod hvad du konkret lavede i denne stilling.

Når du skriver om din uddannelse så sørg for at skrive hvilket niveau din uddannelse var på. Nogle virksomheder ønsker kun kandidater med en kandidatgrad og du kan risikere at blive valgt fra, hvis du ikke har givet udtryk for dette.

Informer om dine kontaktoplysninger:

Informerer gerne om dit private telefonnummer, din e-mail og evt. hvilket tidsrum du helst vil træffes på, så du hurtigt kan kontaktes af headhunteren. Du skal kun gøre dette, hvis du føler dig tryg ved at offentliggøre dine kontaktoplysninger. Vi har gode erfaringer med kandidater, som har deres kontaktoplysninger tilgængelige, især hvad angår hasteopgaver. Dette øger chancen for, at du bliver en del af en hurtig proces.

Tillad inmails

Sørg for at give tilladelse til at skrive inmails (beskeder) til dig under indstillinger. Du vil højst sandsynligt ikke blive kontaktet hvis man ikke kan skrive inmails til dig.

Følg grupper

Sidst men ikke mindst, så sørg for at være med i grupper, der er relevante i forbindelse med det du laver eller har lavet. Til tider ser headhuntere på, hvilke grupper kandidaten er medlem af og følger på LinkedIn, for at få et større indtryk af kandidaten.

Hvis du har brug for flere råd, kan du læse videre på vores side om karriereråd, eller på vores blog. Du kan altid sende dit CV til Hays og modtage relevante jobtilbud.

Søg job

SØG JOB

Ønsker du at tage det næste skridt i din karriere? Klik her og se et overblik over de seneste stillinger vi søger folk til.

Upload dit CV

REGISTRER DIT CV HOS HAYS

Upload dit CV til vores database, så kan vi hjælpe dig med det næste skridt i din karriere.