Kontakt os
Her er du:
Direktør kigger ud af vindue i konferencerum

Rekruttering af
Ledere og direktører

Hos Hays Executive Seach er vi eksperter i at rekruttere de rette kandidater, når jeres virksomhed har brug for nye ledere, C-Suite og andre top-level kandidater. Vi samarbejder med vores internationale afdelinger, og via vores internationale database løser vi alle slags Executive Seach opgaver på tværs af landegrænser. Med vores ekspertise, indsigt, branchekundskaber og lokalkendskab, kan vi finde den kandidat med de lederkompetencer, I eftersøger.

Hays Executive rekrutterer for den private og offentlige sektor over hele verden, og identificerer kvalificerede seniorledere og direktører. Vi adresserer behovet for inspireret lederskab i den offentlige sektor, finans, teknologi, kommunikation, salg og pharma gennem vores afdelinger og relationer i Europa, Mellemøsten, Asien, Oceanien og Nord- og Sydamerika.

Vi arbejder diskret og med sund fornuft, så både din virksomhed og vores kandidater kan stole på vores tilgang og proces. 

Kontakt os her, hvis du ønsker at høre mere om vores executive search rekrutteringsløsninger. 

 

Vores mission

Hays Executives mission er at løse ligningen mellem at finde de rette personer til at styrke en organisation, og finde de rigtige roller til de mest kvalificerede kandidater.

Vi gør dette ved at opbygge længerevarende og tillidsfyldte relationer med ledere på tværs af brancher over hele kloden, samt at holde trit med den næste generation, som kommer til at styre fremtidens virksomheder. Vores tilgang er at arbejde i tæt samarbejde med både vores kunder og kandidater, for at sikre det perfekte match for begge parter; relationen slutter ikke ved en underskrevet ansættelseskontrakt. Vi er investeret i at følge jer på hele rejsen. På den måde kan vi sikre at vores kunder får præcis de personer de har brug for til at opbygge en konkurrencemæssig fordel, og vores kandidater kan finde den rette rolle, så deres karriere kan blomstre.

Vores globale netværk af afdelinger, specialister og kandidater gør det muligt for os at yde den bedste service for vores kunder på tværs af deres eget globale netværk, samtidig med at vi leverer lokal viden, indsigt og ekspertise til enhver opgave.

 

Hays proces for Executive Search

Hos Hays gør vi vores ypperste for at garantere en succesfuld rekruttering af din nye leder. Gennem mange års erfaring, en dyb indsigt i de brancher, vi begår os i, og vores kompetente rekrutteringskonsulenter, vil vores velafprøvede og dokumenterede processer kunne hjælpe jeres virksomhed med jeres executive search. Det betyder, at I kan spare tid og ressorucer, samtidig med at vi kan levere en kandidatpulje af ledere, som besidder de kompetencer og erfaringer, I har brug for. 

Vi kan naturligvis tilpasse processen til jeres specifikke krav og behov, uden at gå på kompromis med kvaliteten og det endelige resultat. Vi samarbejder tæt med jer, og holder jer løbende opdateret gennem hele rekrutteringsprocessen, for at sikre, at samarbejdet mellem jeres virksomhed og den nye leder bliver en succes.

Vi har en nøje udarbejdet proces, som er inddelt i 6 overordnede skridt. Detaljerne og omfanget udarbejdes naturligvis i samarbejde med jer, for at sikre diskretion og en proces, som reflekterer jeres arbejdsgang og værdier. 

1. Udarbejdelse og identificering af kravprofil

Det første skridt i alle vores rekrutteringsprocesser, men særligt vigtigt og omhyggeligt i en executive search, er at afklare, hvilken profil I leder efter. Det sker ved, at vi samarbejder med en eller flere repræsentanter fra jeres virksomhed om at udarbejde en opgave- og profilbeskrivelse for den ønskede stilling. Vi fastlægger en tidsplan, udarbejder en stillingsbeskrivelse og påbegynder herefter processen for at finde jeres næste leder.

2. Headhunting og annoncering på udvalgte platforme

Det næste skridt, er at påbegynde headhunting og executive search. Vi anvender vores viden om den gældende branche, og søger dybt i vores netværk og databaser, for at finde de bedste kandidatder, som matcher den udarbejdede profil. Såfremt I ønsker det, kan vi også annoncere stillingen på udvalgte platforme - og dette kan naturligvis også gøres anonymiseret, så jeres virksomhed ikke kan identificeres. 

3. Screening af kandidater

Det tredje skridt i vores søgning, er her vi udvælger de bedste kandidater til stillingen. Vi håndplukker de mest passende kandidater fra ansøgninger og vores søgning, og påbegynder herefter screeningprocessen. Her benytter vi stringente og diskrete processer, for at være sikre på, at vi kun udvælger de mest relevante og kompetente kandidater, som matcher jeres behov og virksomhedens vision og værdier.

4. Interviews og test af kandidater

Næste skridt er at interviewe de mest egnede kandidater med personligheds- og analytiske tests. Vi inviterer her også de udvalgte kandidater til samtale med vores konsulenter, hvor vi omhyggeligt vurderer kandidaterne og vejer dem mod jeres krav- og profilbeskrivelse.

5. Præsentation af
kandidater

Det næstsidste skridt er at præsentere jer for de kandidater, som vi mener er bedst egnede til jeres virksomhed. Vi sender jer en præsentation af hver kandidat, som består af deres uddannelse og erhvervserfaring, resultater af deres tests, samt en bedømmelse af kandidaten fra vores side af - og hvorfor vi mener, at kandidaten kunne være det rette valg for jer. 

6. Interviews, opfølgning og eventuel kontrakt

Det sidste skridt er at følge op på præsentationen af lederkandidaterne - her vil vi enten indkalde de kandidater som I finder passende til interview igen, eller i samarbejde med jer evaluere kravprofilen, såfremt vi ikke ramte rigtigt i første omgang. Vi vil i samarbejde med jer udvælge den bedste kandidat til stillingen efter endte samtaler, og foretage referencetjek. Bliver der underskrevet en kontrakt, følger vi naturligvis op efter ansættelsen for at sikre et succesfuldt samarbejde mellem jeres virksomhed og jeres nyansatte leder.

Executive rekruttering med hays

Med Hays som jeres rekrutteringspartner, er I i trygge hænder, når I skal besætte en lederstilling. Vi er blandt Nordeuropas største specialist rekrutteringshuse, med særligt fokus på at finde de rette ledere, specialister og andre top-level kandidater til virksomheder. Vi investerer i livslange partnerskaber, som skaber værdi for både mennesker og virksomheder. Vores netværk af specialister udgør en højt kvalificeret talentpulje, som jeres virksomhed kan tappe ind i og drage nytte af. Med mere end 50 års erfaring og 13.000 kolleger på tværs af 32 lande, har vi udviklet os til at sætte vores kunder i centrum i alt, hvad vi gør.

Kontakt os her, hvis du ønsker at høre mere om vores executive search recruitment-løsninger.

Hays specialeområder
Services

Vores specialer

Se en oversigt over de områder og industrier vi rekrutterer til.

Hays serviceydelser
Services

Vi tilbyder

Læs mere om hvilke serviceydelser vi tilbyder – hvad end det er headhunting, eksterne konsulenter eller rådgivning om din rekrutteringsproces.

Kontakt Hays
Kontakt os

Kontakt en konsulent

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed? Snak med en af vores konsulenter om dit behov.