Skip to content
Hays - Recruiting experts worldwide
  1. Jeg er
    Jeg er

Danskerne vil udnytte fordele ved en global arbejdsstyrke

Medarbejderfastholdelse vil blive en central opgave for arbejdsgiverne i de kommende år, i takt med at det danske arbejdsmarked forbedres, og de ansatte søger nye muligheder. På samme tid betyder den voksende selvtillid blandt virksomhederne, at ekspanderende organisationer risikerer at støde på udfordringer, når de skal rekruttere det talent, som væksten på nye internationale markeder kræver. Den seneste udgave af Hays Journal illustrerer, hvordan en indretning af internationale karriereveje kan hjælpe med at løse de to udfordringer.
 
Morten Andersen, Business Director i Hays Specialist Recruitment, Danmark forklarer: "Organisationer, der er fokuserede på at fastholde talent, samtidig med at de kæmper med at rekruttere medarbejdere på internationale markeder vil gå glip af nye muligheder, hvis de ikke fremmer en større global mobilitet inden for deres organisation."
 
For mange ambitiøse professionelle er international erfaring attraktivt og ved at gøre flytningerne nemmere, kan virksomhederne bidrage til at udvikle den næste generation af internationale ledere. Organisationerne bør udvikle internationale karriereveje og bør som del af rekrutteringen sætte særligt fokus på netop de muligheder for tiltrække medarbejdere, der - ofte med kort varsel - er villige til at påtage sig nye opgaver og støtte organisationen på nye markeder.
 
Morten Andersen fortsætter: "Hvis medarbejderne er sultne efter international erfaring, og du er i en position, hvor du kan tilbyde dem præcis det, så vil du kunne høste fordelene ved at have mere erfarne og engagerede medarbejdere, som er i stand til at lede en global organisation.
 
En internationalt mobil medarbejderstab kan overføre viden inden for organisationen, og det er med til at øge den hastighed, som virksomheden kan udvikle sig med på de nye markeder. For globale organisationer bør det være en forudsætning, at lederne har kendskab til internationale markeder og ved at skabe karriereveje for denne type ledere, mindsker organisationerne risikoen for at tabe talentet til konkurrenterne."
 
|