Sådan implementerer du digitalt lederskab
i din virksomhed

Tre digitale ledere snakker om noget på en skærm

Af Lisa Jovy, Senior Consultant hos Hays

De seneste år har både sat fart på den digitale transformation og understreget nødvendigheden af den. Den digitale transformation består af de nye, hurtige og skiftende digitale teknologier, som vi kan bruge til at få mest muligt ud af vores forretningsmål.

For at implementeringen af et digitalt projekt skal være en succes, skal dine ansatte acceptere forandringen og forstå vigtigheden af den, samt hvordan det kan gøre gavn for virksomheden og dem selv. Og for at drive denne digitale transformation, har vi brug for digitalt lederskab. Men hvad betyder det, og hvordan adskiller det sig fra almindeligt lederskab – især i en post-Covid verden ? Digitalt lederskab kan defineres som at bruge en organisations digitale ressourcer til at opnå forretningsmål. Men det siger ikke rigtig noget om, hvad det vil sige at være en digital leder - eller hvordan man er en god digital leder, og hvorfor det er svært.

Det er nemt at regne ud, at gode digitale ledere skal have en god forståelse for digital teknologi. Men, det er ikke nødvendigvis lige så vigtigt som kommunikation og kreativitet, når det kommer til at bruge ny teknologi til at understøtte virksomhedsprojekter. Det er fordi, at inden for digital transformation er en af de største udfordringer faktisk, at få dine medarbejdere til at forstå, acceptere, støtte og bruge teknologien.

Så, hvad er nogle af de vigtigste områder, en god digital leder skal kunne facilitere?

 

  1. At fremme visionen & formålet
    Et af de vigtigste træk hos en digital leder, er vision. Hvis du som digital leder har en stærk og klar vision, så vil det være nemmere at videregive vision og formål til dine medarbejdere. Kort sagt, du skal have en stærk vision om, hvor du er på vej hen, hvorfor du er på vej derhen, og hvordan du kommer derhen, hvilken rolle den digitale transformation spiller, og hvor vigtig den vil være for din virksomheds fremtid. Hvis du kan overbevise dine ansatte om fordelene, vil det være nemmere at få dem til at tage ejerskab for forandringen.


  2. Skabe en digital kultur
    Udover at overbevise dine ansatte om fordelene ved et bestemt projekt, så vil det være effektivt og have en langsigtet fordel at skabe en digital kultur i din organisation. For at ansatte skal blive vant til ny teknologi og bruge den i deres daglige arbejde, så skal lederne gør det nemt for dem - gennem undervisning og ved at skabe en fleksibel og selvkørende arbejdsplads. Det er vigtigt at fostre en positiv attitude, skabe plads til fejltagelser og spørgsmål, samt at give forklaring på, hvordan projektet er kompatibelt med firmaets overordnede mission og formål.

    Derudover et det vigtigt at anerkende og understrege, at digitale færdigheder ikke nødvendigvis er de vigtigste kompetencer, når en digital transformation implementeres. I stedet spiller de bløde færdigheder, som tilpasningsevne og nysgerrighed, en vigtig rolle for succesen af et projekt og i forhold til at danne bro mellem IT og resten af forretningen. Disse færdigheder er meget sværere at lære folk end digitale færdigheder, men det vil også være dem, som i sidste ender driver forandringen i din organisation, fordi de bidrager til at skabe en innovativ arbejdsplads, hvor de ansattes engagement og indflydelse er stor.


  3. Tilbyde et værktøjssæt til en digital strategi
    Ud over at levere en vision og at skabe en digital kultur, så er det også vigtigt at have en omhyggelig plan og et sæt værktøjer til rent faktisk at bruge ny teknologi, og dermed kunne tilpasse sig nye arbejdsrutiner. Her er det vigtigt at anerkende, at folk lærer ting på forskellige måder - nogle foretrækker et mere traditionelt undervisningsmiljø, og andre foretrækker at lære online. Online undervisning er nemmere og billigere, og sandsynligvis foretrukket af de fleste ansatte, men det er vigtigt at dine ansatte kan bruge den metode, som er mest effektiv for dem. For at styrke læringsprocessen er det vigtigt at følge op på træningen gennem f.eks. Q&A sessions, webinarer, coaching eller mentorforløb. Det vil sikre, at dine ansatte har det bedst mulige udgangspunkt for din digitale transformation. Desuden, når du træner dine medarbejdere, er det vigtigt at identificere potentielle skill gaps i din organisation. Det kan være en fordel at rekruttere eksterne konsulenter til at dække manglende tekniske færdigheder midlertidigt. Det vil opkvalificere dit eksisterende team og hjælpe med at drive den digitale transformation.

    Når alt kommer til alt, er mennesker den afgørende faktor for, om din digitale transformation bliver en succes. Hos Hays er vi eksperter i at hjælpe ledere og virksomheder med denne proces – det kan for eksempel være at finde den rette digitale leder til at motivere og facilitere digital transformation, medarbejdere med de rette bløde færdigheder til at drive forandringen, eller en IT-konsulent til at opkvalificere dit team og implementere teknologien.

  4.  

Visit out blog
Indsigt

Se flere blogindlæg

Vi har meget mere indsigt at dele ud af på vores blog!

Vores services
Services

Vi tilbyder

Læs mere om hvilke serviceydelser vi tilbyder – hvad end du har brug for nye medarbejdere, eksterne konsulenter eller rådgivning om din rekrutteringsproces.

Chat med en konsulent
Kontakt os

Kontakt en konsulent

Vil du høre mere, om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed?