Vindindustrien står stadigvæk stærkt
i Danmark på trods af COVID-19

To ingeniører går ned af grussti med vindmøller i baggrunden

Af Phillip Rasmussen, Team Leder i Engineering hos Hays

Selvom vi har haft en Coronakrise, som har ramt hele verdensøkonomien hårdt, står vindindustrien stadig stærkt. Projekterne er på ingen måde sat på hold og vigtigst af alt, så holder industrien og samfundet fat i de høje ambitioner som vi har sat os for.

Det er konklusionen, jeg kan drage efter af have snakket med Mads-Ole Astrupgaard, Jan Hylleberg, Rasmus Niebuhr, og Peter Hauge som alle er medlemmer af bestyrelsen i Wind Denmark. Samtidig har COVID-19 ikke ændret på, at Danmark stadig er meget seriøse i vores grønne omstilling.

Ambitionerne er stadig til at få øje på

"Vores klimamæssige målsætninger ift til den grønne omstilling har ikke ændret sig. Når man arbejder med vindbranchen, har man ikke desideret mærket en reaktion på trods af krisen" udtaler Mads-Ole Astrupgaard, Bestyrelsesformand for Wind Denmark og CEO i Fritz Schur Technical Group, når han bliver spurgt til, om vi er lige så ambitøse i Danmark omkring den grønne omstilling, som vi var før COVID-19. En udtalelse som bliver bakket op af CEO i Wind Denmark Jan Hylleberg: "Det kan vise sig, at den her krise kan have den modsatte effekt, nemlig at ambitionsniveauet er lige så højt eller måske endda højere end før".

Den grønne omstilling har været centralt for, at den danske vindindustri har kunne blomstre de senere år, og i produktionsvirksomheden Niebuhr Gears vurderer CEO Rasmus Niebuhr også, at der er en vedholdenhed fra regeringens side omkring den grønne omstilling, på trods af en manglende klima afgift. "Jeg er sikker på, at der ikke skal files meget, før vi er dér. Regeringen og kommisionen har de rigtige hensigter", siger han med henvisning til, at Danmark stadigvæk er meget seriøse, når det kommer til den grønne omstilling.

Der har været konsekvenser

Spørgsmålet er så, om krisen på nogen måde har haft en indvirkning på industrien, eller om den forsat blæser fremad uhæmmet? Når jeg spørger direkte til, hvilke konsekvenser der er kommet af COVID-19 er svaret naturligvis, at det ikke har været fuldkommen smertefrit for den danske industri. Peter Hauge, Direktør på DTU Vindenergi, påpeger, at selvom vi er fortsat forsker, uddanner og igangsætter projekter, kan krisen få konsekvenser for den internationale tiltrækningskraft DTU har som uddannelsesinstitution, og dermed Danmark som foregangsland for vindenergi.

"Vi har jo haft lukket, så udover arbejde hjemmefra er det kun kritiske aktiviteter, som har været gennemført. Vi har meget forskningssamarbejde med virksomhederne, så forsinkelser vil have en konsekvens for vores samarbejdspartnere. Ligeledes har vi allerede set, at nogle samarbejdsprojekter er blevet sat i bero af virksomheder og vi må konstatere, at der pt. ikke er samme behov for at teste prototyper". Ligeledes fremhæver Mads-Ole Astrupgaard også, at den rådgivende del af branchen har lidt under Corona krisen: "Der er bestemt nogen, der har været udfordret f.eks. konsulentvirksomheder, der arbejder med at rådgive er blevet bedt om at tage hjem. Mange af de her projekter foregår jo lokalt og det kræver, at man er on site."

Dog er industrien overordnet kommet godt igennem krisen, som blandt andet skyldes en parathed til at omstille sig til de udfordringer, Coronavirusen medførte. "Vi valgte meget hurtigt at tilpasse os, så vi kan sikres os, at det forblev meget ”business as usual”  påpeger Jan Hylleberg og henviser til, at selvom nogen har været påvirket, har dem som har base i Danmark overordnet klaret sig meget godt. "Det er mit klare indtryk, at dem som har produktion i Danmark har kørt videre stort set upåvirket", konkluderer han.

Krisen har lært os at være digitale

I en industri som i den grad spreder sig over et stort geografisk område, har rejser været et indgroet og naturlig element i det at arbejde med vindmøller. Som så mange andre industrier har COVID-19 lagt bånd på rejserne, hvilket har været med til at drive den digitale udvikling. "Normalt flyver jeg rigtig meget og nu har jeg ikke fløjet i lang tid. I stedet for holder vi møder på digitale platforme som sparer en masse tid" siger Rasmus Niebhur, der som direktør for en produktionsvirksomhed har været vant til at tage en del flyveture, har nu set værdien i de digitale møder. "Arbejdet kan langt hen ad vejen udføres uden, at man mødes fysisk."

Især digitale møder er noget, som er gået fra at være et sporadisk værktøj til at være en fast del af hverdagen. "Vi holder daglige check-in’s og cheferne har rapporteret til mig med aktiviterne fra i går og planen for dagen" siger Mads-Ole Astrupgaard, og uddyber "jeg har virkelig set hvor meget værdi, det kan give at bruge de digitale platforme". På DTU har Peter Hauge ligeledes set et skift i arbejdsmetoden og den måde der kommunikeres på. "Jeg tror det er gået op for alle, at man faktisk godt kan interagere via de elektroniske medier, så det tror jeg, vi bliver med.

I fremtiden vil vi derfor sandsynligvis se endnu mere brug af de digitale platforme, både til eksternt brug, og i særdeleshed den interne kommunikation. Men det stopper ikke nødvendigvis her. Jan Hylleberg påpeger, at organisationerne kan tage meget mere en brugen af Zoom og Teams med sig ind i den nye hverdag: Jeg tror helt sikkert, der kommer nogle læringer ud af det på et generelt virksomhedsniveau. Jeg forestiller mig blandt andet, at man i højere grad kommer til at bruge townhall møder, end man gjorde før.

Hos Hays hjælper vi virksomhederne med at finde de rigtige talenter til at løfte ders forretning, og meget tyder på, at vi i fremtiden fortsat i Danmark vil have brug for flere hænder i vindindustrien, både til de teknologiske-, logistiske-, operationelle- og kommunikative områder. Derfor er det også interessant at kigge længere ud i fremtiden og undersøge, hvordan COVID-19 har påvirket de forskellige industrier, samt hvordan det påvirker organisationerne og arbejdslivet efter lockdown.

Om mig

Jeg er team leder og rekrutteringskonsulent hos Hays Specialist Recruitment, hvor jeg har specialiseret mig i Engineering og Renewables sektoren. Hvis du ønsker at starte en dialog op om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre til dit drømmejob, så skriv til mig på: phillip.rasmussen@hays.dk. Står du med et rekrutteringsbehov, så kontakt mig på samme mail eller udfyld vores formula, også tager jeg hurtigst muligt kontakt til dig.

 

Visit out blog
Indsigt

Se flere blogindlæg

Vi har meget mere indsigt at dele ud af på vores blog!

Vores services
Services

Vi tilbyder

Læs mere om hvilke serviceydelser vi tilbyder – hvad end du har brug for nye medarbejdere, eksterne konsulenter eller rådgivning om din rekrutteringsproces.

Chat med en konsulent
Kontakt os

Kontakt en konsulent

Vil du høre mere, om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed?